Jeg har ikke skrevet en eneste artikel til Google Discover endnu — med vilje. Før jeg bygger noget, vil jeg vide, hvad der faktisk er dokumenteret, og hvad der bare er branchesnak. Det her er min research: fire spor (Googles egne kilder, de store engelsksprogede datastudier, otte ikke-engelske markeder og konferencekilderne), læst i fuld tekst og holdt op mod målinger på mine egne sider. Konklusionerne står nedenfor; arbejdet kommer bagefter, og jeg logger det her på siden, når det sker.
Hvad er Google Discover?
Google Discover er det personlige indholdsfeed, Google viser på mobilens startside og i Google-appen — uden at brugeren har søgt på noget. Hvor almindelig søgning matcher en konkret forespørgsel, matcher Discover indhold mod brugerens interesser og de entiteter (personer, organisationer, steder), Google har knyttet til dem. Man kan ikke købe sig ind, og man kan ikke indsende noget: Google vælger selv, hvad der kommer i feedet.
Det vigtigste, researchen ændrede for mig: Discover er ikke en rangering, man kravler op ad. Det er en pipeline med diskvalifikationspunkter — indhold kan blive sorteret fra på et for lille billede eller et manglende meta-tag, længe før nogen algoritme overhovedet vurderer, om teksten er god.
Hvad kræver Google formelt for at komme i Discover?
Der er kun to formelle krav: siden skal være indekseret, og den skal overholde Googles indholdspolitikker. Ingen særlige tags, ingen tilmelding, ingen strukturerede data — Google skriver det selv ordret.
Men det er en sandhed med et vigtigt forbehold. Transparenspolitikken — synlig dato, byline, information om hvem der står bag, kontaktmulighed og tydelig affiliate-mærkning — håndhæves i Discover med manuelle handlinger. I almindelig søgning er den slags anbefalinger; i Discover er det adgangskrav. Dertil kommer to tekniske stopklodser, der lukker døren helt: notranslate og nopagereadaloud i sidens meta-tags.
Hvor stort skal billedet være i Google Discover?
Mindst 1200 pixels bredt, over 300.000 pixels i alt og egnet til 16:9-beskæring — plus max-image-preview:large i robots-metaen. Det er den eneste faktor i hele researchen med publiceret kausal evidens: i Googles eget casestudie gav kombinationen +79 % CTR hos én udgiver og +30 % CTR og +332 % klik på seks måneder hos en anden.
Alt andet i Discover-litteraturen er korrelationer og praktikererfaring. Billedreglen er det tætteste, man kommer på et fysisk adgangskrav — og derfor det første, jeg har målt på mine egne sider (mere om det nedenfor).
Én ting til fra Googles egen side: AI-genererede thumbnails er uønskede i feedet. Det har Googles Trust & Safety-folk sagt direkte. Et stort nok AI-billede består altså det tekniske krav uden at bestå det reelle.
Hvordan vælger Discover, hvad der vises?
På entiteter og interesser — ikke på søgeord. Det største datastudie i researchen (200+ millioner artikler) viser, at omkring 80 % af Discover-trafikken går til indhold om navngivne personer, organisationer og steder. Indhold uden en klar entitet har ikke noget at blive matchet på.
Tre andre mønstre går igen på tværs af uafhængige kilder:
- Levetiden er kort: over 70 % af klikkene falder inden for det første døgn. Discover belønner udgivelsesrytme, ikke enkeltartikler.
- Discover er en forstærker, ikke en starter: trafik og engagement i de første timer efter udgivelse — uden Discover — forudsiger, om Discover samler artiklen op. Det er målt uafhængigt i fire markeder.
- Overskrifter på 90-105 tegn med entiteten tidligt klarer sig målbart bedst.
Hvad ændrede Discover-opdateringen i februar 2026?
Februar 2026 bragte den første Discover-eksklusive kerneopdatering nogensinde — og den er indtil videre kun udrullet på engelsk i USA. Google har varslet, at den kommer til alle lande.
Retningen er tydelig: lokal relevans vægtes op, clickbait og spørgsmålsoverskrifter demoteres, og emneekspertise vurderes pr. emne, ikke pr. domæne. Googles eget eksempel: et lokalsite med en dedikeret havesektion har haveekspertise — et filmsite med én enkelt haveartikel har ikke. Også genudgivelse med ny dato uden reel opdatering er målrettet.
For et dansk site er det en sjælden situation: reglerne for det nye regime er offentliggjort, men håndhævelsen er ikke nået hertil endnu. Man kan bygge til det regime, der kommer, i stedet for at kopiere taktikker fra det, der er på vej ud — de tyske republishing-studier, der stadig cirkulerer, beskriver før-regimet.
Hvor stor er Google Discover-trafikken egentlig?
Begge disse tal er sande på samme tid, og man må aldrig citere det ene uden det andet:
- Discover udgør nu 67,5 % af udgiveres Google-mobiltrafik (op fra 37 % i 2023).
- De absolutte Discover-klik falder — omkring -21 % år over år.
Andelen stiger, fordi almindelig søgetrafik falder endnu hurtigere — ikke fordi Discover vokser. Samtidig omfordeles feedet strukturelt væk fra udgivere: i testmarkeder er over halvdelen af feed-positionerne AI-resuméer, og YouTube er feedets største enkeltdestination. Google siger selv, at Discover-trafik skal betragtes som «supplemental».
Min konklusion af det: Discover er bonustrafik oven på det almindelige SEO-arbejde. Enhver plan, der gør Discover til grundlaget, bygger på en kanal i absolut tilbagegang.
Hvad ved man om Google Discover i Danmark?
Ingenting, der er publiceret. Researchen dækkede otte ikke-engelske markeder — Tyskland, Frankrig, Spanien, Brasilien, Italien, Polen, Nederlandene og Skandinavien — og der findes tal fra alle undtagen Skandinavien. Ingen skandinavisk Discover-research med tal eksisterer. Danske benchmarks skal man selv måle i sin egen Search Console.
Det er præcis derfor, jeg starter med målinger frem for artikler.
Hvad har jeg målt på mine egne sider?
To ting — en baseline og en teknisk gennemgang. Begge før jeg har produceret noget som helst til Discover:
- Baseline: kun tre af de sites, jeg driver, har nogensinde haft Discover-trafik, og ingen af dem i et omfang, der betyder noget. Det bedste eksempel bekræfter til gengæld entitetsmekanikken: syv af de ni sider, der kom i feedet, handlede om navngivne personer.
- Billedkravet: jeg målte de mest viste sider på tværs af sites — 803 i alt — mod 1200 px-kravet. Kun 304 sider (38 %) bestod. 219 havde et billede, der var for lille, 206 havde slet ikke noget delingsbillede, og 28 pegede på en død fil. 453 af de 803 sider kan altså ikke komme i betragtning til Discover i dag — og der står 541.714 visninger bag dem. Uanset hvad der står i teksten.
Det er den ærlige status: adgangsbilletten er billedet, og den mangler de fleste steder. Rettelsen er ikke en omgang arkivoprydning, men en ændring af den måde, nye sider produceres på.
Hvad gør jeg nu?
Rækkefølgen følger evidensen — hårdeste krav først:
- Billeder før tekst. Ingen Discover-artikel udgives uden et rigtigt foto på mindst 1200 px i 16:9 — og ikke et AI-genereret.
- Transparens på plads: synlig dato, byline, om-side og affiliate-mærkning, fordi det er dét, der håndhæves med manuelle handlinger.
- Byg til februar-regimet: entitet i overskriften, substans, lokal relevans — ikke curiosity-gap og dato-fornyelse.
- Mål i GSC fra dag ét. Uden skandinaviske benchmarks er min egen Search Console facit. Nulpunktet er målt; effekten aflæses mod det.
Når de første Discover-artikler er ude, og der er data nok til at sige noget, skriver jeg opfølgningen her — med tallene, uanset hvad de viser.
Researchdato: 15. august 2026. Egne målinger: 15.-22. august 2026. Denne artikel er skrevet, før arbejdet er sat i gang — den beskriver grundlaget, ikke resultatet. Og ja: billedet øverst er AI-genereret. Denne artikel prøver ikke selv at komme i Discover — den beskriver reglerne for de artikler, der skal.